Alt du skal vide om tandimplantater i hele munden

Har du tabt en tand eller på anden måde står med et hul, hvor der engang sad en tand? Det kan være uoverskueligt at finde ud af, hvad den bedste mulighed er for at få erstattet den tabte tand. Med tænder er der også spørgsmålet om pris, da tandlægeregninger hurtigt kan løbe op.

Indholdsfortegnelse
    Add a header to begin generating the table of contents

    Et tandimplantat er en kunstig tandrod, som anvendes som erstatning for en rigtig tandrod. Implantatet er lavet af titanium. Det er det fordi titanium kan vokse sammen med knoglen i kæben. På den måde bliver implantatet låst fast, så du kan bruge tandimplantatet som en helt almindelig tand. Implantater i hele munden eller implantater i overmunden kan fås til en mere overkommelig pris end så mange andre tandindgreb.

    Ovenpå titaniumroden laver tandlægen en porcelænskrone, en bro eller proteser. Det kommer an på, hvor mange tænder, du skal have lavet. Det gode ved et tandimplantat er, at tandlægen kun behøver at arbejde dér, hvor din tand mangler. Altså skal de omkringliggende tænder ikke involveres i indgrebet.

    Hvornår skal du have et implantat?

    Et implantat er til dig, der mangler en tanderstatning, der i færdig form kommer til at fungere som en helt normal tand. Også farve, form og funktionsmæssigt er tandimplantatet beregnet til at passe til resten af din mund.

    Du kan også få flere tænder erstattet med tandimplantater hele munden, hvis du har tabt mere end en tand.

    Hvem kan få implantater?

    I princippet kan alle få lavet et tandimplantat. Det er tandlægen, der vurderer om et implantat er den rigtige løsning for dig.

    Men der er nogle krav, du skal opfylde. Der laves ikke implantater på børn og unge under 18 år. Det skyldes, at væksten skal være afsluttet. Et implantat følger ikke med den naturlige vækst, som almindelige tænder gør. Derfor kræver det, at kæbebenet ikke former sig anderledes eller vokser, før du kan få indsat et implantat.

    Der er ikke nogen øvre aldersgrænse for implantater. Faktisk kan flere ældre mennesker med fordel vælge et implantat, da gummerne skrumper med årene. Derfor bliver det sværere for proteser at holde i lang tid, da munden og tænderne kan ændre position. Her er et tandimplantat en fordel, da det sidder fast.

    Kan du få lavet implantater i hele munden?

    Det er muligt at få lavet implantater i hele munden. Hvis der er tale om implantater i overmunden er der en anelse længere helingstid, fordi knoglen ikke er så tæt i kæben i overmunden.

    Skal du have lavet flere tænder i en række, kan du bl.a. få lavet en tandimplantatbro, hvor der i stedet for en enkelt titaniumsrod indsættes to rødder, der kan bære tre kroner. Og sådan kan der faktisk laves flere tænder med implantater.

    Hvor meget koster et implantat?

    Det er selvfølgelig svært at sige, hvad dit tandimplantat kommer til at koste. Det kommer an på, hvad du præcist skal have lavet, og hvor omfattende det er. Til tandimplantater i hele munden, er prisen højere end, hvis du kun skal have lavet en enkelt tand.

    Et enkelt implantat kan starte fra ca. 13.000 kr., men har du en sygeforsikring, f.eks. er medlem af Danmark, kan det hjælpe på prisen. Derudover betyder den tandlæge, du vælger at gå til, også noget for prisen. Der er nemlig stor forskel på, hvad de forskellige tandlæger tager for sådan et indgreb.

    Det kan dog godt betale sig at få et implantat, da de som regel holder en del år og kan tåle mere end andre løsninger. Når du får lavet et større indgreb, vil du selvfølgelig kunne tygge og bruge tænderne som normalt. Det er der større mulighed for ved et tandimplantat.

    Hvor lang tid holder et tandimplantat?

    Hvis du står med valget om at få et tandimplantat, er det vigtigt at overveje, hvor langtidsholdbart indgrebet er. Det er et større og dyrt indgreb i din mund, og derfor skal der selvfølgelig være en væsentlig sikkerhed i, at implantatet ikke falder ud i løbet af kort tid.

    Men et tandimplantat kan faktisk holde i mange år. Undersøgelser viser, at mellem 80-90% af implantaterne holder op til 10-20 år, hvor de stadig fungerer optimalt. Det kan også være, at implantaterne holder endnu længere, da implantater i munden er et nyere fænomen i tandplejen. Derfor er der faktisk ikke data, der går længere tilbage end ca. 60 år. Samtidig bliver implantaterne også bedre og bedre.

    For at give dine tandimplantater bedst mulig levetid, skal du huske at opretholde en god mundhygiejne. Implantater i hele munden kræver samme vedligeholdelse som almindelige tænder. Så find tandbørsten og tandtråden frem, så giver du implantaterne de bedst mulige forhold for at holde mange år. Det er også en god ide at holde sig fra tobak, som også er hårdt mod både kunstige og ægte tænder.

    Hvordan laver man et implantat?

    Til at starte med får du lavet en forundersøgelse får du taget et røntgenbillede for at undersøge om du har nok knogle til at indsætte et implantat. Det kræver nemlig, at dine knogler har en vis højde og bredde for at kunne tage ordentligt imod implantaterne.

    Vurderer din tandlæge, at du mangler noget knogle, kan der laves en transplantation fra nogle af dine andre knogler eller indsættes noget kunstig knogle. Det gode ved et tandimplantat er, at de omkringliggende tænder ikke bliver involveret i indgrebet. De skal f.eks. ikke slibes.

    Når røntgenbilledet er taget, og din tandlæge har vurderet din situation kan resten af processen gå i gang. Her får du selvfølgelig et tilbud på behandlingen, så du nogenlunde kan finde ud af, hvor meget det kommer til at koste.

    Du får nu opereret implantatet ind i kæben. Det gøres ved at bore et hul i kæben, hvor implantatet skrues ned. Det hele gøres under lokalbedøvelse, så du kommer ikke til at mærke noget. Derudover sættes der som regel en helingshætte på området, som først bliver fjernet, når helingen er afsluttet.

    Helingen ca. 1-3 måneder i undermunden og 2-5 måneder i overmunden. Herefter indsættes en tilpasset krone, bro eller protese som afslutning på hele indgrebet.

    Hvorfor du skal vælge et tandimplantat i stedet for en broerstatning?

    Kort sagt handler det om pris og holdbarhed, hvorfor du skal vælge et tandimplantat i stedet for eksempelvis en broerstatning. Et implantat er en investering i din mund og tandsæt i mange år frem. Det er dog vigtigt at konsultere din tandlæge, som kan guide dig bedst muligt. Det kommer nemlig meget an på din situation om en bro eller et implantat er bedst.

    Ved en bro bliver de omkringliggende tænder også involveret, og det kan være fint, hvis den tabte tand generelt har været svækket. Derudover er en bro et godt bud, hvis du skal have erstattet flere tænder. Skal du have lavet en lang bro, kræver det dog flere naturlige tænder, der så at sige kan ’bære’ broen.

    Hvis du derimod har ellers sunde tænder, kan et implantat være den rigtige løsning, da tænderne omkring netop bliver skånet, hvilket giver dem en længere levetid. Du kan også få lavet en tandimplantatbro, hvis du har mistet flere tænder.