Hvad er et implantat?
Først giver det mening at få en grundig basisinformation om selve tandimplantatet.
Et tandimplantat er en kunstig tand med rod, som kan erstatte eventuelle manglende tænder.
Implantatet består af tre dele:
1) En tandkrone i porcelæn
2) En topskrue – også kaldet et abutment
3) En kunstig tandrod i titanium.
Kun tandkronen er synlig i munden ved behandlingens afslutning, og resultatet vil for det blotte øjne syne af en helt almindelig tand, som var det din egen.
Hvordan foregår behandlingen?
Selve implantatforløbet er opdelt i tre til fire besøg over tre til seks måneder.
Normalt foregår selve operationen i lokalbedøvelse. Men det er muligt at supplere med beroligende eller foretage behandlingen i fuld narkose, hvis du har tandtægeskræk, og det virker som en uoverskuelig proces at skulle igennem.
Sådan foregår et typisk forløb:
1) Tandfjernelse under lokalbedøvelse og herefter opheling i minimum tre måneder.
2) Isættelse af den kunstige tandrod i kæbeknoglen under lokalbedøvelse. Den kunstige tandrod kaldes også en fixtur, og den består af en lille skrue i titanium med små skruegevind, som kæbeknoglen over de næste minimum tre måneder skal vokse ind i.
3) Når fixturen er vokset fast, lægges et lille snit i tandkødet, og den kunstige tandrod lokaliseres. Dette sker under lokalbedøvelse. Når der er kontakt til skruen, påsættes topskruen, der kaldes et abutment. Herefter tages et aftryk, som sendes afsted til en laboratorietandtekniker, som udarbejder en matchende tand.
4) Det tager mellem ti og tolv dage, førend den endelige tandkrone er klar til påsættelse. Selve påsættelsen foregår uden bedøvelse og afsluttes med et røntgenbillede. Herefter er tanden klar til brug.
Har du mistet én eller flere tænder?
Hvis du mangler en eller flere tænder, kan tandimplantatbehandling være en god løsning for dig.
Et tandimplantat er en såkaldt fast løsning.
Det betyder for dig, at tandimplantatet vil fungere på lige fod med dine andre tænder og skal ikke tages ud for at rengøres, som en tandprotese fx skal.
Lyder det som noget for dig, så anbefales det, at du får foretaget en forundersøgelse, hvorefter du vil få udlevet et prisoverslag og en plan for dit individuelle forløb.
Hvad kræver det at få tandimplantater?
For at få lavet tandimplantater kræver det i første omgang, at du mangler en eller flere tænder.
Måske står du foran at skal have flere tænder fjernet. Det afgørende er, hvorvidt din knogle er i en kvalitet, der kan bære et tandimplantat.
Knoglen kan være svundet ind, hvis det er længe siden, du har mistet din(e) tand/tænder. Knoglen kan også være svækket og påvirket af en eventuel betændelsestilstand.
Det er derfor vigtigt altid at undersøge din knogle, inden et tandimplantatbehandlingsforløb opstartes.
Ofte stillede spørgsmål