Tandimplantat og tilskud - Læs vores guide
Hvis du overvejer at få lavet et tandimplantat, kan det være en fordel for dig først at sætte dig ind i, hvilke tilskud du kan få til behandlingen.
Hvis du overvejer at få lavet et tandimplantat, kan det være en fordel for dig først at sætte dig ind i, hvilke tilskud du kan få til behandlingen.
Vi giver dig nedenfor svar på, hvorvidt du kan forvente offentligt tilskud til implantater samt tilskud til implantater gennem Sygeforsikringen ”danmark”. Læs med herunder, og bliv klogere på betingelserne for tilskud.
I Danmark får børn og unge under 18 år gratis tandbehandling gennem det offentlige tilskud til tandbehandling. Og såfremt tandbehandlingen er påbegyndt, inden den unge er fyldt 18 år, skal behandlingen afsluttes inden for et år herefter.
Børn og unge med manglende tandanlæg kan i nogle tilfælde få bevilling til tandimplantater. Man opdager typisk manglende tandanlæg ved, at mælketanden ikke bliver løs og falder ud. Det kan nemlig være et tegn på, at den blivende voksentand ikke skubber på, da den ganske enkelt ikke eksisterer.
For voksne gælder det, at man får tilskud gennem det gule sygesikringsbevis, og her gives ikke til tandimplantater. Dog er der tilskud at hente på tandimplantatbehandling for dig, som er medlem af Sygeforsikringen ”danmark”.
Prisen på tandimplantater i Danmark svinger en del, og det kan betale sig at undersøge mulighederne grundigt inden. Husk, at det også er vigtigt at få lavet behandlingen et sted, hvor der ydes garanti på implantatet, så du er godt dækket ind efterfølgende.
Vælg altid et sted, hvor du er tryg og har tillid til den, der skal udføre behandlingen. Inden behandlingen påbegyndes, vil du typisk få lavet en forundersøgelse, hvor der udarbejdes en behandlingsplan og et prisoverslag for dit individuelle forløb. På overslaget vil det fremgå, hvad du kan forvente retur fra Sygeforsikringen ”danmark” som medlem hos dem.
Skal du have foretaget en tandimplantatbehandling, skal du ikke forvente, der er nogle offentlige tilskud at hente. Tværtimod kan du forvente, at Sygeforsikringen ”danmark” netop sikrer dig et godt tilskud retur. Gruppe 1 og 2 giver en del mere end gruppe 5, men alle tre grupper udløser tilskud til tandimplantat behandling.
Gruppe 1, 2 og 5 i Sygeforsikringen ”danmark” giver tilskud til én implantatoperation pr. år. Dit tilskud afhænger af, hvilken gruppe du er medlem af, samt hvor længe du har været medlem.
Implantatoperation (fixtur): Det største tilskud går til dig, der er medlem af gruppe 1 eller 2 og har været det uafbrudt i minimum 5 år. Her vil tilskuddet til implantatskruen være på op til 50% af beløbet og dække op til 2.625 kroner. Har du været medlem i under 5 år, er tilskuddet maksimalt 1.500 kroner pr. år i gruppe 1 og 2.
Har du været medlem af gruppe 5 uafbrudt i 5 år, er du tilmed berettiget op til 1.500 kroner pr. år.
Abutment: Det største tilskud går til dig, der er medlem af gruppe 1 eller 2 og har været det uafbrudt i minimum 5 år. Her vil tilskuddet til topskruen (abutmentet) være på op til 50% af beløbet og dække maksimum 1.925 kroner. Dette gælder også, hvis det drejer sig om en tryklås under en protese (locator).
Det gule sygesikringsbevis giver som udgangspunkt ikke adgang til tilskud til tandimplantater.
Det gør et aktivt medlemskab i gruppe 1,2 eller 5 i Sygeforsikringen ”danmark” derimod. Vil du gerne vide, hvad du kan forvente i tilskud, kan du klikke ind på Sygeforsikringen ”danmarks” hjemmeside her: https://www.sygeforsikring.dk/tilskud/tandbehandling
Vær opmærksom på, at der er forskel på tilskuddene alt efter gruppen, og tiden du har været medlem.
Betingelserne for tilskud findes på Tandlægeforeningens hjemmeside her: https://www.tandlaegeforeningen.dk/til-patienter/priser-og-tilskudsmuligheder/ og på
Sygeforsikringen ”danmarks” hjemmeside her https://www.sygeforsikring.dk/tilskud/tandbehandling.
Kort fortalt er der som sådan ikke et generelt offentligt tilskud at få til tandimplantatbehandling. Det betyder, at dine muligheder for tilskud til tandimplantatbehandling går gennem et medlemskab hos Sygeforsikringen ”danmark”. De giver både til implantatoperation, abutment og kronen. Det største tilskud fås som medlem af gruppe 1 og 2, hvis du har været medlem i over 5 år.
Gruppe 1, 2 og 5 i Sygeforsikringen ”danmark” giver tilskud til én implantatoperation pr. år. Dit tilskud afhænger af, hvilken gruppe du er medlem af, samt hvor længe du har været medlem.
Det største tilskud går til dig, der er medlem af gruppe 1 eller 2 og har været det uafbrudt i minimum 5 år. Her vil tilskuddet til implantatskruen være på op til 50% af beløbet og dække op til 2.625 kroner.